Indhold på denne side:

Alan Moore & Dave Gibbons: "Watchmen"


At kalde Alan Moore og David Gibbons 20 år gamle tegneserieroman "Watchmen" for verdens bedste superhelte-tegneserie giver måske kun en dårlig fornemmelse af hvilken unik læseoplevelse der venter een i denne bog. At kalde den een af det 20. århundredes største science fiction romaner kommer måske tættere på at fange bogens betydning.

Watchmen har i to årtier været een af de helt store kult-klassikere tegneseriemediet har kunnet byde på. Nu hvor filmatiseringen er på trapperne, er den godt på vej til at nå ud til et virkeligt stort publikum. I ugerne efter den første trailer til filmen blev frigivet, var DC Comics i USA for eksempel nødt til at sende bogen i trykken med tæt ved en halv million nye eksemplarer.

Bogen blev i starten af 90erne udsendt i 6 albums under titlen "Vogterne" - siden er den dog blevet udsendt i eet samlet bind under den engelske titel.

Peter Madsen m.fl.: "Valhalla"



"Valhalla"-serien blev oprindeligt skabt i 1979 i et forsøg på at lave et dansk svar på "Asterix". Og det må siges at være lykkedes. Her 30 år efter, hvor serien nærmer sig sin afslutning, er den stadig een af de mest elskede på det danske tegneseriemarked.

Franquin: "Vakse Viggo"


Figuren Vakse Viggo ("Gaston Lagaffe" på fransk) blev skabt af André Franquin i 1957 som figur i bladet "Spirou" ("Splint"), hvor Franquin til hverdag stod for bladets hovedserie, "Splint & Co.".

Viggo er i serien ansat som dovent og udueligt kontorbud på bladet (altså "Spirou"), og læseren får dermed et humoristisk indblik i hvad der foregår 'behind-the-scenes' på forlaget. I den danske oversættelse blev "Spirou" ændret til "Serieforlaget".

"Vakse Viggo" er en af de helt store klassiske humor-serier på det europæiske marked. Og som ultimativt doven og uduelig figur alle kan se lidt af sig selv i, er det vel nærmest kun Homer Simpson der senere konkurrere med Viggo's status.

Serien er blevet udgivet flere gange på dansk. Senest er den kommet i en samlet hardcover-box fra Egmont.


Hergé: "Tintin"



Jakob Martin Strid: "Strid"

Tegneren Jakob Martin Strid havde i nogle år lavet striber for et begrænset publikum i ugeavisen "Socialisten", men da han blev headhuntet af Politiken til at lave en daglig stribe til avisen, fik han pludselig et stort publikum i tale. I sin daglige stribe videreførte Strid ånden fra de to danske tegneserie-legender Rune T. Kidde og Claus Deleuran - og løbet af kort tid fik han nærmest selv legende-status i den danske medieverden, takket være hans blanding af humor, surrealisme og hårde angreb på det borgerlige Danmark.

Presset med at lave en daglig stribe og holde dem høje kvalitet betød at Strid efter to perioder på Politiken besluttede sig for at stoppe. Siden har han udgivet både børnebøger og nye tegneserier i bogform.

Der findes to tykke samlinger med Strids "Politiken"-striber. De ældre striber lavet til "Socialisten" findes også i flere samlinger.

David B.: "Det Store Onde"


David B.'s "Det Store Onde" ("L'ascension du haut mal") hører til de absolutte hovedværker indenfor den nye franske tegneseriebølge. Den har også været en vigtig del af de danske forlags satsning på af genintroducere konceptet 'tegneserier for voksne' på det danske marked under betegnelsen 'graphic novel'.

"Det Store Onde" er en selvbiografisk fortælling om David B's oplevelser med at vokse op i en familie, hvor broren er plaget af svære epilepsi-anfald. Bogen kombinerer et sproglig dimension, der er umiddelbart lettilgængelig og almentmenneskelig, med et avanceret symbolsk billedsprog der udnytter tegneseriemediet til det yderste. Bogen knytter også brorens sygdomsforløb sammen med bredere strømninger i det 20. århundrede, fx får vi, da David B's forældre vil prøve ALT for opnå brorens helbredelse, en introduktion til mange af de sære 'new age'-agtige kulter der trivedes i 60erne og 70erne.

Bogen er på dansk udgivet i to bind.

Bill Watterson: "Steen og Stoffer"


Hey, alle kender Steen & Stoffer, så der er vel ingen grund til at gå i dybden med den her. :-)

Franquin: "Splint & Co."


"Splint og co." ("Spirou" på fransk) er en af de mest kendte serier på det Europæiske marked. Den blev oprindeligt skabt af tegneren Rob-Vel i 1938, men dens mest berømte periode er årene 1946-1968, hvor den blev tegnet af André Franquin. Franquin skabte en række dynamiske humoristiske eventyr-historier, og introducerede en række nye bifigurer, ikke mindst Spirillen, det gule dyr med den lange hale.

I 1968 forlod Franquin serien for at bruge sin tid på Vakse Viggo, en anden bifigur i Splint-serien han selv havde skabt.

Franquin's "Splint & Co." er udgivet på dansk af flere omgange, senest i en række tykke hardcovers fra Egmont.

Peyo: "Smølferne"



Er "Smølferne" ikke en serie der mest er smølfet med henblik på mindre børn? Jo, det kunne man måske umiddelbart smølfes til at sige, men en genlæsning af Peyo's klassiker afslører dog at der - ligesom i Carl Barks' berømte Anders And historier - er mange elementer i serien, der også smølfer sig til den ældre læser. Historien "De Sorte Smølfer" har således mange ligheds-smølfer med George Romero's klassiske serie af zombie-gyserfilm. Og mesterværket "Smølf den Store" fortæller om en Adolf Hitler-agtig diktators storhed og smølf - på en måde så det politiske spil kan smølfes af en 6-årig, men samtidig også kan underholde voksne.

Serien er ikke uden fejltrin - det forsmølfede kvindesyn i historien om "Smølfine" er lidt pinligt idag, og senere henne i serien, efter album nr. 10 (da Peyo's assistenter begynder at smølfe over) smølfer serien fra hinanden. Men der er stadig god grund til at glæde sig over at forlaget Cobolt i 2007 begynde at genudgive serien i små smølfede mini-albums. Tak for det!

Frank Miller: "Sin City"

Neil Gaiman m. fl.: "The Sandman"



Neil Gaiman's 1.600 sider lange fantasy-saga om drømmeguden Morpheus og hans søster Døden kan være svær at beskrive for folk, der ikke har læst den. I starten er serien meget horror-præget, og vækker mindelser både om Stephen King-agtig gyser-litteratur og gamle Amerikanske horror-tegneseriehæfter fra 1970erne. Siden udvikler den sig imidlertid til en kompleks episk fantasy-fortælling med gæstoptræden af guder og eventyrvæsner fra alverdens mytologier. Historien involverer også en lang række historiske personer, bl.a. William Shakespeare, Mark Twain, Kejser Augustus, Marco Polo og mange andre. Man kan således sagtens argumentere for at "Sandman"-serien viderefører den drømme-agtige stemning man fandt i Hugo Pratt's "Corto Maltese" tegneserier fra 70erne.

Ligesom Alan Moore's tegneserier er Gaiman's "The Sandman" et eksempel på en ny type tegneserier, hvor det er manuskriptforfatteren, og ikke tegneren, der er den vigtigste kreative kraft bag serien. Serien er illustreret af en lang række skiftende tegnere, der ofte er særligt udvalgt til at illustrere et bestemt afsnit der passer til deres særlige tegnemæssige kunnen. Efter

Desværre er det kun de første kapitler af "The Sandman" der er oversat til dansk - i tre bøger. Hvis man vil have den fulde oplevelse må man købe de ti bind der samler hele serien på engelsk.

Martin Kellerman: "Rocky"



I Skandinavien er der efterhånden blevet opbygget en hel lille tradition for små-kyniske serier om druk og hor. Charlie Christensen's "Arne And" ("Arne Anka") var den svenske forgangsserie, og norske Lise Myhre har også leveret et kvindeligt bidrag med serien om goth-pigen "Nemi". Den største succes må dog siges at være Martin Kellerman's daglige avisstribe "Rocky". I Danmark bliver serien oversat på en speciel måde, der har gjort den meget populær blandt læserne. "Rocky"'s liv bliver nemlig omplantet fra Stockholm til København, og de svenske kulturelle referencer i serien bliver skiftet ud med tilsvarende danske. Og det fungerer fantastisk godt i 95% af tilfældene.

Indtil videre er "Rocky" blevet samlet i tre bøger på dansk. Serien kan læses dagligt i Politiken.

Claus Deleuran: "Rejsen til Saturn"



Charles M. Schulz: "Radiserne"


De sidste 15 år er "Radiserne" nok kommet til at stå lidt i skyggen af dens beslægtede arvetager "Steen og Stoffer". Det kan skyldes at de "Radiserne"-samlinger der er blevet udsendt i den periode mest har indeholdt striber fra seriens senere år, hvor kvaliteten var faldet en del siden storhedstiden i 60erne og 70erne. Nu er der imidlertid blevet gode muligheder for at finde ud af hvor god "Radiserne" var, da den var bedst. I USA udsender forlaget Fantagraphics de samlede striber i en serie på 25 bøger - og i Danmark udsendte Gyldendal i 2007 en 600 siders bog, der indeholder et udvalg af 1.200 af de bedste striber fra 1960erne. Og ikke nok med at "Radiserne" matcher "Steen og Stoffer" i kvalitet - ved en genlæsning bliver det også tydeligt hvor mange af de bedste ideer i Steen og Stoffer der er videreført direkte fra Radiserne. Så nu er chancen her, hvis man har brug for at opdage eller genopdage en klassiker!

Joann Sfar: "Rabbinerens Kat"



I slutningen af 80erne og starten af 90erne var den berømte franske tegneseriescene faldet helt fra hinanden, og det hele var endt i blød porno og uendelige middelmådige historiske serier. Heldigvis blev franske scenen genfødt fra midten af 90erne og frem, da det indflydelsesrige forlag L'Association begyndte at udgive en ny generation af kunstnere. Joann Sfar er een af disse, og David B.'s "Det Store Onde" og Marjane Satrapi's "Persepolis" er andre L'Association-relaterede værker på denne liste.

Joann Sfar hører sammen med sin nære ven og lejlighedsvise samarbejdspartner Lewis Trondheim til blandt de mest alsidige og produktive kunstnere på den nye franske scene. Sfar er bl.a. kendt for sin humoristiske fantasy-serie "Donjon"/"Dungeon", som han laver sammen med Trondheim, og for sine Tim Burton-agtige goth/vampyr serier (der er udgivet på engelsk). På dansk har vi fået et af hans mest populære værker, den historiske serie "Rabbinerens Kat", hvori han udforsker sin families rødder i Algeriets jødiske miljø. "Rabbinerens" kat er en fantastisk serie fyldt med smukke billeder, og med tanker og ideer om kultur og religion. Først og fremmest er det dog en fantastisk rar og hyggelig serie at læse - og så er den et hovedværk indenfor de sidste ti års tegneserieproduktion.

På dansk er fem franske albums blevet samlet i to bind.

Hal Foster: "Prins Valiant"

Denne liste over 'gode tegneserier på dansk' forsøger egentligt at være nogenlunde tidssvarende og henvende sig til den moderne læser - og derfor er de fleste af de gammeldags serier fra svundne tider med vilje blevet sorteret fra. Men LIDT historisk bevidsthed skader vel aldrig, og derfor har "Prins Valiant" allernådigst fået lov til at komme med.

Serien startede som ugentlig serie i USA i 1937, og allerede i 1938 begyndte den at blive publiceret på dansk i bladet "Skipper Skræk". Her kunne generationer af læsere fortsætte med at læse den frem til 1963 - her stoppede "Skipper Skræk"-bladet, men serien kunne dog stadig opleves i flere danske aviser.

Prins Valiant er en serie der peger tilbage til illustrerede 'drengebøger' fra gamle dage. Teksten er ikke placeret i talebobler, den er anbragt under billederne. Figurerne ældes i serien i noget der minder om 'real time', og læsere har derfor kunnet opleve at vokse op sammen med Valiant eller -senere - dennes børn. Historisk set må serien siges at være noget tvivlsom. Den skal forestille at foregå ved Kong Arthurs hof, men under sine rejser oplever Valiant alt fra det sene Romerrige til vikingetogter. På et tidspunkt kan man endda - så absurd at det er mindeværdigt - opleve et tændt juletræ i riddersalen. Til gengæld er Hal Fosters tegninger smukke, og selv om man nok skal have ualmindeligt meget tålmodighed for at arbejde sig gennem hele serien, er det dog værd at læse nogle få bind og opleve suset af gamle dages tegneserier.

Serien er udgivet i over 60 bind på dansk.

Rune T. Kidde: "Pissehuen og andre sælsomme tragedier"


Indrømmet: "Pissehuen"-albummet er valgt lidt tilfældigt ud blandt de Rune T. Kidde samlinger der i øjeblikket kan købes i butikkerne. Eller rettere, det er valgt ud på baggrund af selve "Pissehue"-historien, der er blevet lidt af en klassisker, når den fotokopieres på danske kontorer og deles ud til julefrokoster. Man kunne naturligvis også have valgt andre højtelskede albums som fx "Den lilla møghætte og pulven" eller "Litterærlige klassikere". Men altså... uanset hvilket album man vælger, så er Rune T. Kidde en klassiker indenfor den danske tegneserie.

Marjane Satrapi: "Persepolis"


"Persepolis" er uden sammenligning den mest populære serie den nye bølge af franske tegneserier. Og de fleste tænker vel egentligt heller ikke på den som fransk. Det er en selvbiografisk serie der skildrer Marjane Satrapi's egen barndom i Iran, og senere - da hendes forældre sender hende ud i landet for at få hende i sikkerhed - hendes tid som teenager i Wien. "Persepolis" giver historisk baggrund for at forstå mange af de ting der foregår i mellemøst-regionen idag, men er samtidig en univserel skildring af at vokse op. Og dens referencer til 80er-ungdomskultur som Iron Maiden og Kim Wilde vil vækker genkendelse, og viser at ungdom nu engang er og bliver ungdom, om man så vokser op i Iran eller Danmark.

"Persepolis" er udgivet på dansk i to bind. Den er også lavet som tegnefilm, der blev Oscar-nomineret, og kan købes på DVD.

Gilbert Hernandez: "Palomar"

Gilbert Hernandez skabte i 1981 sammen med sin bror Jaime Hernandez tegneseriehæftet "Love & Rockets ", som kan siges at være stamfaderen til den moderne Amerikanske indie-tegneserie. I dette hæfte lod brødrene sig inspirere af alle de tegneserier de var vokset op med - alt fra romantiske pige-venlige serier som "The Archies" til 60ernes sex-, drugs- & rock n roll-inspirerede underground-serier - og de blandede det med inspiration fra med deres egne rødder i Latino-indvandrermiljøet og punk-miljøet i Los Angeles.

Jaime's serie "Locas", om latino punk-pigerne Maggie and Hopey, fik vi på dansk i en række albums i 80erne. Men det er nok Gilbert Hernandez' serie om livet den lille latinamerikanske by Palomar, der er den mest universelle serie, som kom ud af "Love and Rockets"- og det er også den som Carlsen Comics for nyligt har genoplivet på dansk, med et genoptryk af seriens begyndelse - i hardcover-albummet "Velkommen til Palomar". Og dette er en god lejlighed til at læse eller genlæse denne både sexede, romantiske og humoristiske tegneserie-klassiker, der blander bred tegneseriehumor med elementer fra soap-operas og inspiration fra latinamerikanske forfattere som Gabriel Garcia Marquez.

Sussi Bech: "Nofret"


Tove Jansson: "Mumitrolden"


Tove Jansson var allerede blevet internationalt berømt for sine illustrerede børnebøger om Mumitroldene, da en engelsk avis i 1952 spurgte hende, om hun havde lyst til at tegne og skrive en daglig avisstribe med figurerne. Det havde hun, og resultatet blev en tegneseriestribe der kom til at køre fra 1954-59. I Danmark blev serien bragt i Politiken fra 1955-62. Serien kan godt læses af børn, men er som helhed nok noget mere voksenrettet i sin satire end Janssons tidlige Mumi-bøger.

Internationalt havde serien været næsten glemt da det Canadiske forlag Drawn and Quarterly i 2006 begyndte at genudgive serien på engelsk i flotte hardcovers. Resultatet blev en stor succes, og har skabt fornyet interesse omkring Tove Jansson som tegneserieskaber. I Danmark er forlaget Carlsen begyndt at udgive serien i det samme udstyr som den engelsksprogede udgave - efter planen skal der komme fem bind ialt. Til det kan man kun sige: "Køb!"

Peter O'Donnell & Jim Holdaway: "Modesty Blaise"



Modesty Blaise er en af de få serier fra 60'erne - og såmænd også stadig - der har en handlekraftig og intelligent kvinde som hovedperson. Alene af den grund har den været banebrydende. Men det er Modesty Blaises makkerskab med vennen Willie Garvin samt et imponerende galleri af skurke, der gør serien til et så fascinerende bekendtskab. Og, ikke mindst, Jim Holdaways forbilledligt elegante tegnestil.

Han og manuskriptforfatteren Peter O'Donnell havde arbejdet sammen om den noget fjogede 'Romeo Brown', der mest gik ud på at vise kvinder i så lidt tøj som muligt. Men i 1963 så den tidligere forbryderdronning og nu private hemmelige agent Modesty Blaise så de britiske læsere i øjnene for første gang. Jim Holdaway kunne som få tegne, så teksten kunne holdes til relevant dialog og enkelte forklaringer. Hvor stor betydning det havde, kunne ses, da Jim Holdaway uventet døde i 1970, og tegneren Enric Badia Romero overtog serien. Herefter dalede kvaliteten, selv om serien beholdt en stor del af sin popularitet.

Serien er udgivet i 20 bind på dansk. De første 9 bind indeholder historier tegnet af Holdaway.

Art Spiegelman: "Maus"


Goscinny & Morris: "Lucky Luke"



Lucky Luke er vel ligesom Anders And, Tintin og Asterix en serie der nærmest ikke behøver nogen præsentation for danskere. Serien blev skabt af tegneren Morris i 1946, men dens bedste periode kom fra 1955 til 1977, da forfatteren Goscinny (også kendt for Asterix) blev koblet på serien. På dansk er det album nr. 1-34, 36, 38 og 41 der har Goscinny-manuskripter.

Mezieres & Christin: "Linda & Valentin"

Science Fiction-serien "Linda og Valentin" er en af de helt store klassikere fra album-boomet i slutningen af 70erne og starten af 80erne. Seriens klassiske albums fra 1970erne kombinerer solide historier, der både kan læses af større børn og voksne, med samfundsrelevante temaer i bedste 70er stil.

Mezieres tegninger er et kapitel for sig, og hans science fiction-univers har haft stor indflydelse på senere europæiske science fiction- og fantasy-serier. Også indenfor filmverdenen har Mezieres indflydelse været stor. Der er fx bred enighed om at den oprindelige Star Wars trilogi låner ret meget fra "Linda og Valentin". Det kan man fx se eksempler på HER.

I løbet af 80erne udviklede Christin og Mezieres "Linda og Valentin" til en decideret voksen-tegneserie. Disse senere albums er dog generelt ikke blevet særligt godt modtaget - de fleste læsere foretrækker stadig den klassiske cyklus af albums fra 1970erne, der på dansk slutter med album nr. 8.


Winsor McCay: "Lille Nemo i drømmeland"

Winsor McCay's "Lille Nemo", der kørte i amerikanske aviser fra 1905-1914, er ikke verdens ældste tegneserie. Men det er nok den ældste tegneserie der grafisk stadig kan konkurrere med det allerbedste som mediet har at byde på idag. McCay er ganske enkelt een af de dygtigste tegnere, der nogensinde har arbejdet indenfor mediet. Og han havde mulighed for at arbejde i stort format på hele søndagssider i datidens kæmpe-aviser.

Der er lidt mere delte meninger om hvor underholdende og engagerende historierne om Lille Nemo's drømmeverden rent faktisk er, når man idag sætter sig ned og LÆSER serien. Selve historierne kan godt i længden nok godt kede den gennemsnitlige voksne læser lidt. Men hvis man koncentrerer sig om seriens banebrydende visuelle aspekter er den en kæmpe oplevelse.

Forlaget Bogfabrikken udsendte i starten af 90erne to bind på dansk med "Lille Nemo", der dækker perioden 1905-1908. Hvis man vil have hele serien, er man nødt til at købe den relativt billige komplette engelske udgave som kunstbogs-forlaget Taschen har udsendt.

Der har også været udgivet en engelsk gigantbog, hvor et udvalg af "Nemo"-sider blev trykt i den kæmpestørrelse, som aviser havde i starten af forrige århundrede. Den bog skulle efter sigende kunne tage vejret fra de fleste, og give en fornemmelse af HVOR overvældende serien har virket rent grafisk. Men denne bog er desværre hunde-dyr, så de fleste almindelige dødelige må indtil videre leve med den gamle danske udgave eller den prisbillige Taschen-udgave.

Mike Mignola: "Hellboy"

I flere årtier har den amerikanske mainstream-tegneserie været domineret af de to store forlag DC Comics og Marvel Comics, der udsender store mængder samlebåndsproducerede superhelte-tegneserier af svingende kvalitet. Siden starten af 90erne er der der sket en opblødning i markedet, og der er kommet en række mellemstore forlag til, som udsender serier, der rent faktisk er blevet succeser blandt det ellers konservative superhelte-publikum.

Mike Mignola's "Hellboy", fra forlaget Dark Horse er en af de største 'alternative' superhelte-succeser. Den adskiller sig fra de fleste serier fra de to store forlag ved at tegneren og forfatteren Mike Mignola selv ejer rettighederne til serien og figurerne. Desuden udsendes den ikke som fast månedlig serie - den udsendes som en række kortere mini-serier der giver Mignola mere tid til at arbejde på historierne.

"Hellboy" startede i de første par historier som en ren hyldest til to af Mignola's store helte: 1) Den klassiske Marvel-tegner Jack Kirby (især kendt som skaber af "De Fantastiske Fire" sammen med Stan Lee), og 2) den lengendariske pulp horror-forfatter H.P. Lovecraft. Hellboy-figuren er vel nærmest en opdatering af Kirby's The Thing fra "De Fantastiske Fire", og han bruger i de første historier det meste af sin tid på at bekæmpe Lovecraft-agtige monstre. Senere har serien dog fået en indsprøjtning af andre inspirationskilder, og den indeholder idag figurer inspireret af en lang række mytologiske kilder. Dog har den stadig sine rødder i Mignola's grundlæggende glæde ved at tegne monstre.

Indtil videre har det danske forlag G Floy Studio udsendt 5 Hellboy-bøger på dansk. Filminstruktøren Guillermo Del Toro (kendt for "Pan's Labyrint" og - snart - "Hobbitten") har instrueret to Hellboy-film. Især den anden af disse blev godt modtaget af anmeldere og fans.

Alan Moore & Eddie Campbell: "From Hell"


Efter at have færdiggjort superhelte-mesterværket "Watchmen" forlod Alan Moore i en årrække de amerikanske mainstream-tegneserieforlag, og arbejdede på en række mere personlige projekter. Et af dem var den 600-siders 'Jack The Ripper'-tegneserie "From Hell", som blev illustreret af Englænderen Eddie Campbell.

"From Hell" bygger videre på den dystre Victorianske stemning som David Lynch ramte i sin film om "Elefantmanden" - og Campbell's sort/hvide tegninger, der ikke minder om ret meget andet indenfor tegneserieverdenen, er perfekte til at ramme netop denne stemning.

Bogen er et meget velresearchet nedslag i Londons betændte miljøer i 1880'erne. Moore's teori om hvem der begik Jack The Ripper-mordene skal man på trods af al researcheen nok tage med et gran salt eller to - Moore har en forkærlighed for kulørte okkulte sammensværgelsesteorier. Men det gør dog ikke så meget - miljøskildringen er udent vivl det vigtigste i historien, og her leverer Moore og Campbell virkelig varen.

"From Hell" kom i en flot dansk udgave i efteråret 2008. Den er også filmatiseret (med Johnny Depp i hovedrollen), men filmen er imidlertid MEGET forskellig fra tegneserien.

Jodorowsky og Moebius: "John Difool"/"Inkalen"



Alejandro Jodorowsky er legendarisk kult-instruktør af sære fantasy/horror-film (fx "El Topo" og "Santa Sangre"). Moebius en af verdens dygtigste tegneserietegnere - under sit borgerlige navn Jean Giraud illustrerer han western-serien Blueberry, og under pseudonymet Moebius illustrerer han syrede science fiction-serier. Sammen lavede de i starten af 80erne den nu klassiske "John Difool"/"Inkal"-serie.

Jodorowsky og Moebius arbejdede i 70erne sammen på en planlagt filmatisering af Frank Herbert's science fiction roman "Dune". Financieringen faldt fra hinanden, og det endte med at det var David Lynch der kom til at lave filmen en del år senere. Men mange af ideerne fra den skrinlagte "Dune"-film (der forholdt sig MEGET løst til romanforlægget) blev så senere brugt i John Difool-serien.

"John Difool" er en serie der er fyldt med sære, syrede metafysiske ideer. Men i forhold til mange af de to kunstneres øvrige værker er den faktisk alligevel ret lettilgængelig og umiddelbart underholdende, ikke mindst takket være den komiske hovedperson, som læseren med det samme fatter sympati for.

Serien udkom oprindeligt i 6 albums. I øjeblikket er Faraos Cigarer på vej med en ny udgave i eet bind.

Daniel Clowes: "Ghost World"

Den amerikanske indie-tegneserie (indie=independent) har ligesom den tilsvarende film-genre en lang tradition for at beskæftige sig med skæve eksistenser, der ikke helt passer ind i det etablerede samfund. Daniel Clowes er en af indie-tegneseriens konger, og "Ghost World" er hans mest kendte værk. At "Ghost World" er blevet så kendt skyldes ikke mindst den glimrende filmatisering med Thora Birch, Scarlett Johansson og Steve Buscemi. Der er store forskelle mellem tegneserien og filmen, men begge er absolut anbefalelsesværdige.

Den danske udgave af "Ghost World" blev udsendt af forlaget Aben Maler i 2006.

Richard & Wendy Pini: "Elverfolket"



Richard & Wendy Pini's Amerikanske fantasy-saga "Elverfolket" er der temmeligt delte meninger om. Mange hader serien som pesten på grund af Wendy Pini's tutte-nuttede tøsede tegnestil. En del af de mennesker, der rent faktisk har læst bøgerne, har dog måtte erkende at i hvert fald den historie, der udgør de første 20 bind i serien, har nogle klare kvaliteter. Serien var i forhold til andre vestlige tegneserier tidligt ude med en manga-agtig fortællestil, og det nuancerede persongalleri og seriens (efter amerikanske forhold) progressive forhold til sexualitet, gjorde den i nogle år til et frisk pust på det danske tegneseriemarked.... især hvis man var pige og 12-14 år gammel

De tidlige bind i serien kan være svære at opdrive på dansk nu om dage, men hvis man ikke har noget imod at læse den på engelsk, har Pini'erne for nyligt lagt hele serien online. Den kan findes HER.

Gary Trudeau: "Doonesbury"

G.B. Trudeau har med avisserien ”Doonesbury” leveret politisk satire siden 1970. Serien har i Danmark været bragt i Information siden 1973, men det var først fra 1982, at serien blev udsendt i albumform herhjemme. De tidligste striber er samlet i tre selvstændige albums, mens selve hovedserien, der foreløbig tæller 29 bind, dækker striberne fra midten af 70’erne og frem.

Serien tager sit udgangspunkt i det fiktive Walden College, og er centreret omkring Mike Doonesbury, der igennem årene har været bl.a. studerende, reklamemand, arbejdsløs m.m.. Ligesom Mike Doonesbury, har alle seriens karakterer udviklet sig over årene, er blevet ældre, har skiftet karrierer, og er blevet gift og skilt. Enkelte af karaktererne har fået børn, mens andre karakterer er afgået ved døden.

Doonesbury har igennem årerne haft en fokus på den politiske virkelighed, der er oppe i tiden, og bl.a. har Golfkrigen, Watergate og Iran-kontra skandalen igennem årerne været taget under kærlig behandling.

Hugo Pratt: "Corto Maltese"


Hugo Pratt's "Corto Maltese" er een af de helt store klassiske 'voksen'-tegneserier på det Europæiske tegneseriemarked.

Figuren Corto Maltese er sømand, drømmer, lykkeridder og søn af en Britisk sømand og en andalucisk trold-kvinde. I serien bliver han involveret i eventyr over hele verden i tiden under og umiddelbart efter 1. verdenskrig. Fortællingerne handler om politik, revolutioner, krig, kunst, magi og mystik.

Udover de drømmeagtige historier er seriens hovedattraktion Hugo Pratt's revolutionerende personlige sort/hvide billedsprog, der med enkle midler skaber en unik billedverden man som læser kan træde ind i.

Corto Maltese-serien er udkommet på dansk af tre omgange. Først i sort/hvid i slutningen af 70erne og starten af 80erne. Senere kom den i så farver. Men på trods af at Hugo Pratt selv havde været involveret i farvelægningen af hans gamle sort/hvid albums, var store dele af det danske Corto-publikum ikke helt glad for den farvelagte udgave. Så nu hvor Faraos Cigarer i disse år udsender serien for tredje gang i flotte hardcovers, så sker det (heldigvis) igen i sort/hvid.

Den første Corto-bog er "Balladen om det Salte Hav", og det er nok også den man skal starte med. På dette tidlige tidspunkt har serien stadig lighedspunkter med klassiske 'drenge'-eventyrserier, så det er en lettilgængelig introduktion, som dog stadig samtidig er blandt de bedste bind i serien.

Jeff Smith: "Bone"



I Europa har der altid været en tradition for at lave humoristiske spændings- og eventyrserier, der både kan læses af børn og voksne. Den tradition har næsten været død i USA siden Carl Barks lavede sine berømte Onkel Joakim eventyr-serier i 1950erne og 60erne. I de senere år har Amerikanerne dog fået Jeff Smith's "Bone"-serie, som er blevet en kæmpe succes derovre og har været med til at skabe et nyt marked for 'all ages'-serier og få tegneserier ind på de Amerikanske børnebiblioteker.

Serien er en lang fantasy-saga i Tolkien-stil, hvor de humoristiske indslag leveres af de tre 'Bone'-fætre, som vækker mindelser både om figurerne i Barks' Andeby, og og Walt Kelly's klassiske avistegneserie "Pogo".

Bone blev desværre ikke afsluttet på dansk. På grund af dårligt salg blev udgivelsen afbrudt midt i forløbet. Det meste af serien kan dog lånes i 12 bind på biblioteket - hvis man vil læse resten må man købe den på engelsk. Den er udgivet i en billig etbindsudgave på 1.300 side - alternativt kommer den også opdelt i flere bind i farver.

Charlier & Giraud: "Blueberry"


Franskmændene har af een eller anden grund været bedre end Amerikanerne til at lave gode western-tegneserier, og Charlier & Giraud's "Blueberry"-serie regnes normalt som kongen af de franske western-serier. Charlier er en dygtig håndværker der leverer velkonstruerede spændingsplots. Giraud (også kendt som Moebius) er mere end bare god håndværker - han er een af de dygtigste tegnere der nogensinde har arbejdet indenfor mediet. Hans tegninger bringer det støvede 'vilde vesten' til live på uforglemmelig vis.

Der findes indtil videre 28 albums i Blueberry-serien + plus nogle spin-offs om 'den unge Blueberry', der overvejende er tegnet af andre tegnere. Højdepunktet er den lange saga om sydstats-guldet, der findes i album 13 til 22. Hovedserien er i de senere år blevet samlet i 12 tykke hardcover-bind fra Egmont.

Frank Miller: "Batman: Nattens Ridder Vender Tilbage"


Det er ikke let at medtage superhelteserier på en sådan liste som denne, der er henvendt til et bredt publikum. Mange superhelteserier er meget indforståede. De henvender sig til et fast snævert publikum, og indeholder ofte referencer til en baggrundshistorie der har kørt i månedshæfter i 40 år eller mere. Men ind imellem kommer der en serie, eller en enkelt 'storyline' ud der vækker bred genklang , også udenfor det faste superhelte-publikum. Et af de bedste eksempler på dette er Frank Millers 'fremtids'-Batman historie "Nattens Ridder Vender Tilbage" fra 1986.

"Nattens Ridder" var ikke den første Batman-serie der præsenterede en dyster voksenrettet Batman - tegnere som Neal Adams og Marshall Rogers var allerede gået langt i den retning i slutningen af 70erne og starten af 80erne. Men "Nattens Ridder" var fortalt med et dynamisk ekspressionistisk billedsprog, der stod i markant kontrast til den tørre 'realistiske' stil, som man havde vænnet sig til blev brugt indenfor superhelte-serier. Og dens science fiction univers var med til at lægge den i forlængelse af klassiske dystopiske 80er film som "Blade Runner", samtidig med at dens fremtidsvision gav et bud på hvordan legenden om Batman engang ville komme til at slutte.

Goscinny & Uderzo: "Asterix"


Asterix er een af de serier der næppe behøver nogen præsentation. De første 24 albums er skrevet af seriens oprindelige forfatter Goscinny - de senere Goscinny-løse albums er det efter mange Asterix-kenderes mening en god ide at holde sig fra!

Katsuhiro Otomo: "Akira"


Meget af det manga vi indtil nu har set på dansk er overvejende henvendt til et yngre publikum, og det kan være næsten uforståeligt for ældre læsere. Hvis man som voksen ønsker at sætte sig ind i mangaens verden, kan man være nødt til at opkøbe noget af den 'voksen-manga' der er udkommet på Engelsk. Der har dog været en enkelt mulighed for at læse noget lidt mere voksen-venligt manga på dansk, nemlig Katsuhiro Otomo's spektakulære science fiction serie "Akira".

Serien er udkommet i 20 bind på dansk, og skulle med lidt held stadig kunne findes i boghandlerne.

Carl Barks: "Anders And"



I Skandinavien er Carl Barks for længst kanoniseret som een af det 20 århundredes største forfattere for børn, oppe i samme klasse som Astrid Lindgren. Stort set alle der er vokset op i de skandinaviske lande har læst Barks' historier op gennem deres barndom. Paradoksalt nok er han i sit hjemland USA relativt ukendt, og dyrkes der kun af en lille kreds af tegneseriekendere.

Der er masser af muligheder for at læse Barks' historier på dansk: Det almindelige Anders And-blad trykker dem relativt tit - dog ikke hver uge. Ellers kan man forsøge at opstøve nogle af de gamle "Bedste Historier om Anders And"-albums der kom op igennem 80erne. Eller "Guldbøgerne", der kom en gang om året i en årrække. Senest er Barks' "Samlede Værker" blevet udsendt i dyre hardcovers - dog kun til 1.800 abonnenter. Denne serie ER blevet købt af nogle få biblioteker, så den kan godt bestilles hjem gennem bibliotekerne hvis man vil læse den.

Will Eisner: "En Kontrakt med Gud"/"Et hus i Bronx"



Will Eisner's samling af fire 'socialrealistiske' tegneserienoveller fra Bronx blev i 1978 Eisner's comeback efter at han havde arbejdet uden for tegneserieindustrien i en årrække. Idag regnes den ofte i USA for starten på den moderne 'graphic novel', den grafiske roman for voksne.

Den har været udsendt to gange på dansk, første gang i 1979 under titlen "En Kontrakt med Gud", og anden gang i 1988 under titlen "Et Hus i Bronx". Den kan stadig lånes på biblioteket, men hvis man vil købe den idag, bliver det enten antikvarisk, eller man kan investere i den engelske udgave.