Gode tegneserier på dansk

Alan Moore & Dave Gibbons: "Watchmen"

At kalde Alan Moore og David Gibbons 20 år gamle tegneserieroman "Watchmen" for verdens bedste superhelte-tegneserie giver måske kun en dårlig fornemmelse af hvilken unik læseoplevelse der venter een i denne bog. At kalde den een af det 20. århundredes største science fiction romaner kommer måske tættere på at fange bogens betydning.

Watchmen har i to årtier været een af de helt store kult-klassikere tegneseriemediet har kunnet byde på. Nu hvor filmatiseringen er på trapperne, er den godt på vej til at nå ud til et virkeligt stort publikum. I ugerne efter den første trailer til filmen blev frigivet, var DC Comics i USA for eksempel nødt til at sende bogen i trykken med tæt ved en halv million nye eksemplarer.

Bogen blev i starten af 90erne udsendt i 6 albums under titlen "Vogterne" - siden er den dog blevet udsendt i eet samlet bind under den engelske titel.

Peter Madsen m.fl.: "Valhalla"

"Valhalla"-serien blev oprindeligt skabt i 1979 i et forsøg på at lave et dansk svar på "Asterix". Og det må siges at være lykkedes. Her 30 år efter, hvor serien nærmer sig sin afslutning, er den stadig een af de mest elskede på det danske tegneseriemarked.

Franquin: "Vakse Viggo"

Figuren Vakse Viggo ("Gaston Lagaffe" på fransk) blev skabt af André Franquin i 1957 som figur i bladet "Spirou" ("Splint"), hvor Franquin til hverdag stod for bladets hovedserie, "Splint & Co.".

Viggo er i serien ansat som dovent og udueligt kontorbud på bladet (altså "Spirou"), og læseren får dermed et humoristisk indblik i hvad der foregår 'behind-the-scenes' på forlaget. I den danske oversættelse blev "Spirou" ændret til "Serieforlaget".

"Vakse Viggo" er en af de helt store klassiske humor-serier på det europæiske marked. Og som ultimativt doven og uduelig figur alle kan se lidt af sig selv i, er det vel nærmest kun Homer Simpson der senere konkurrere med Viggo's status.

Serien er blevet udgivet flere gange på dansk. Senest er den kommet i en samlet hardcover-box fra Egmont.

Hergé: "Tintin"

Jakob Martin Strid: "Strid"

Tegneren Jakob Martin Strid havde i nogle år lavet striber for et begrænset publikum i ugeavisen "Socialisten", men da han blev headhuntet af Politiken til at lave en daglig stribe til avisen, fik han pludselig et stort publikum i tale. I sin daglige stribe videreførte Strid ånden fra de to danske tegneserie-legender Rune T. Kidde og Claus Deleuran - og løbet af kort tid fik han nærmest selv legende-status i den danske medieverden, takket være hans blanding af humor, surrealisme og hårde angreb på det borgerlige Danmark.

Presset med at lave en daglig stribe og holde dem høje kvalitet betød at Strid efter to perioder på Politiken besluttede sig for at stoppe. Siden har han udgivet både børnebøger og nye tegneserier i bogform.

Der findes to tykke samlinger med Strids "Politiken"-striber. De ældre striber lavet til "Socialisten" findes også i flere samlinger.

David B.: "Det Store Onde"

David B.'s "Det Store Onde" ("L'ascension du haut mal") hører til de absolutte hovedværker indenfor den nye franske tegneseriebølge. Den har også været en vigtig del af de danske forlags satsning på af genintroducere konceptet 'tegneserier for voksne' på det danske marked under betegnelsen 'graphic novel'.

"Det Store Onde" er en selvbiografisk fortælling om David B's oplevelser med at vokse op i en familie, hvor broren er plaget af svære epilepsi-anfald. Bogen kombinerer et sproglig dimension, der er umiddelbart lettilgængelig og almentmenneskelig, med et avanceret symbolsk billedsprog der udnytter tegneseriemediet til det yderste. Bogen knytter også brorens sygdomsforløb sammen med bredere strømninger i det 20. århundrede, fx får vi, da David B's forældre vil prøve ALT for opnå brorens helbredelse, en introduktion til mange af de sære 'new age'-agtige kulter der trivedes i 60erne og 70erne.

Bogen er på dansk udgivet i to bind.

Bill Watterson: "Steen og Stoffer"

Hey, alle kender Steen & Stoffer, så der er vel ingen grund til at gå i dybden med den her. :-)

Søren Vinterberg skriver om serien

Franquin: "Splint & Co."

"Splint og co." ("Spirou" på fransk) er en af de mest kendte serier på det Europæiske marked. Den blev oprindeligt skabt af tegneren Rob-Vel i 1938, men dens mest berømte periode er årene 1946-1968, hvor den blev tegnet af André Franquin. Franquin skabte en række dynamiske humoristiske eventyr-historier, og introducerede en række nye bifigurer, ikke mindst Spirillen, det gule dyr med den lange hale.

I 1968 forlod Franquin serien for at bruge sin tid på Vakse Viggo, en anden bifigur i Splint-serien han selv havde skabt.

Franquin's "Splint & Co." er udgivet på dansk af flere omgange, senest i en række tykke hardcovers fra Egmont.

Peyo: "Smølferne"

Er "Smølferne" ikke en serie der mest er smølfet med henblik på mindre børn? Jo, det kunne man måske umiddelbart smølfes til at sige, men en genlæsning af Peyo's klassiker afslører dog at der - ligesom i Carl Barks' berømte Anders And historier - er mange elementer i serien, der også smølfer sig til den ældre læser. Historien "De Sorte Smølfer" har således mange ligheds-smølfer med George Romero's klassiske serie af zombie-gyserfilm. Og mesterværket "Smølf den Store" fortæller om en Adolf Hitler-agtig diktators storhed og smølf - på en måde så det politiske spil kan smølfes af en 6-årig, men samtidig også kan underholde voksne.

Serien er ikke uden fejltrin - det forsmølfede kvindesyn i historien om "Smølfine" er lidt pinligt idag, og senere henne i serien, efter album nr. 10 (da Peyo's assistenter begynder at smølfe over) smølfer serien fra hinanden. Men der er stadig god grund til at glæde sig over at forlaget Cobolt i 2007 begynde at genudgive serien i små smølfede mini-albums. Tak for det!

Frank Miller: "Sin City"

Neil Gaiman m. fl.: "The Sandman"

Neil Gaiman's 1.600 sider lange fantasy-saga om drømmeguden Morpheus og hans søster Døden kan være svær at beskrive for folk, der ikke har læst den. I starten er serien meget horror-præget, og vækker mindelser både om Stephen King-agtig gyser-litteratur og gamle Amerikanske horror-tegneseriehæfter fra 1970erne. Siden udvikler den sig imidlertid til en kompleks episk fantasy-fortælling med gæstoptræden af guder og eventyrvæsner fra alverdens mytologier. Historien involverer også en lang række historiske personer, bl.a. William Shakespeare, Mark Twain, Kejser Augustus, Marco Polo og mange andre. Man kan således sagtens argumentere for at "Sandman"-serien viderefører den drømme-agtige stemning man fandt i Hugo Pratt's "Corto Maltese" tegneserier fra 70erne.

Ligesom Alan Moore's tegneserier er Gaiman's "The Sandman" et eksempel på en ny type tegneserier, hvor det er manuskriptforfatteren, og ikke tegneren, der er den vigtigste kreative kraft bag serien. Serien er illustreret af en lang række skiftende tegnere, der ofte er særligt udvalgt til at illustrere et bestemt afsnit der passer til deres særlige tegnemæssige kunnen. Efter

Desværre er det kun de første kapitler af "The Sandman" der er oversat til dansk - i tre bøger. Hvis man vil have den fulde oplevelse må man købe de ti bind der samler hele serien på engelsk.

Link: "URMAGEREN OG GRIOTEN - En afsøgning af Alan Moores og Neil Gaimans værker"

Martin Kellerman: "Rocky"

I Skandinavien er der efterhånden blevet opbygget en hel lille tradition for små-kyniske serier om druk og hor. Charlie Christensen's "Arne And" ("Arne Anka") var den svenske forgangsserie, og norske Lise Myhre har også leveret et kvindeligt bidrag med serien om goth-pigen "Nemi". Den største succes må dog siges at være Martin Kellerman's daglige avisstribe "Rocky". I Danmark bliver serien oversat på en speciel måde, der har gjort den meget populær blandt læserne. "Rocky"'s liv bliver nemlig omplantet fra Stockholm til København, og de svenske kulturelle referencer i serien bliver skiftet ud med tilsvarende danske. Og det fungerer fantastisk godt i 95% af tilfældene.

Indtil videre er "Rocky" blevet samlet i tre bøger på dansk. Serien kan læses dagligt i Politiken.

Læs de nyeste Rocky-striber på dansk

Claus Deleuran: "Rejsen til Saturn"

Charles M. Schulz: "Radiserne"

De sidste 15 år er "Radiserne" nok kommet til at stå lidt i skyggen af dens beslægtede arvetager "Steen og Stoffer". Det kan skyldes at de "Radiserne"-samlinger der er blevet udsendt i den periode mest har indeholdt striber fra seriens senere år, hvor kvaliteten var faldet en del siden storhedstiden i 60erne og 70erne. Nu er der imidlertid blevet gode muligheder for at finde ud af hvor god "Radiserne" var, da den var bedst. I USA udsender forlaget Fantagraphics de samlede striber i en serie på 25 bøger - og i Danmark udsendte Gyldendal i 2007 en 600 siders bog, der indeholder et udvalg af 1.200 af de bedste striber fra 1960erne. Og ikke nok med at "Radiserne" matcher "Steen og Stoffer" i kvalitet - ved en genlæsning bliver det også tydeligt hvor mange af de bedste ideer i Steen og Stoffer der er videreført direkte fra Radiserne. Så nu er chancen her, hvis man har brug for at opdage eller genopdage en klassiker!

Joann Sfar: "Rabbinerens Kat"

I slutningen af 80erne og starten af 90erne var den berømte franske tegneseriescene faldet helt fra hinanden, og det hele var endt i blød porno og uendelige middelmådige historiske serier. Heldigvis blev franske scenen genfødt fra midten af 90erne og frem, da det indflydelsesrige forlag L'Association begyndte at udgive en ny generation af kunstnere. Joann Sfar er een af disse, og David B.'s "Det Store Onde" og Marjane Satrapi's "Persepolis" er andre L'Association-relaterede værker på denne liste.

Joann Sfar hører sammen med sin nære ven og lejlighedsvise samarbejdspartner Lewis Trondheim til blandt de mest alsidige og produktive kunstnere på den nye franske scene. Sfar er bl.a. kendt for sin humoristiske fantasy-serie "Donjon"/"Dungeon", som han laver sammen med Trondheim, og for sine Tim Burton-agtige goth/vampyr serier (der er udgivet på engelsk). På dansk har vi fået et af hans mest populære værker, den historiske serie "Rabbinerens Kat", hvori han udforsker sin families rødder i Algeriets jødiske miljø. "Rabbinerens" kat er en fantastisk serie fyldt med smukke billeder, og med tanker og ideer om kultur og religion. Først og fremmest er det dog en fantastisk rar og hyggelig serie at læse - og så er den et hovedværk indenfor de sidste ti års tegneserieproduktion.

På dansk er fem franske albums blevet samlet i to bind.

Hal Foster: "Prins Valiant"

Denne liste over 'gode tegneserier på dansk' forsøger egentligt at være nogenlunde tidssvarende og henvende sig til den moderne læser - og derfor er de fleste af de gammeldags serier fra svundne tider med vilje blevet sorteret fra. Men LIDT historisk bevidsthed skader vel aldrig, og derfor har "Prins Valiant" allernådigst fået lov til at komme med.

Serien startede som ugentlig serie i USA i 1937, og allerede i 1938 begyndte den at blive publiceret på dansk i bladet "Skipper Skræk". Her kunne generationer af læsere fortsætte med at læse den frem til 1963 - her stoppede "Skipper Skræk"-bladet, men serien kunne dog stadig opleves i flere danske aviser.

Prins Valiant er en serie der peger tilbage til illustrerede 'drengebøger' fra gamle dage. Teksten er ikke placeret i talebobler, den er anbragt under billederne. Figurerne ældes i serien i noget der minder om 'real time', og læsere har derfor kunnet opleve at vokse op sammen med Valiant eller -senere - dennes børn. Historisk set må serien siges at være noget tvivlsom. Den skal forestille at foregå ved Kong Arthurs hof, men under sine rejser oplever Valiant alt fra det sene Romerrige til vikingetogter. På et tidspunkt kan man endda - så absurd at det er mindeværdigt - opleve et tændt juletræ i riddersalen. Til gengæld er Hal Fosters tegninger smukke, og selv om man nok skal have ualmindeligt meget tålmodighed for at arbejde sig gennem hele serien, er det dog værd at læse nogle få bind og opleve suset af gamle dages tegneserier.

Serien er udgivet i over 60 bind på dansk.

Rune T. Kidde: "Pissehuen og andre sælsomme tragedier"

Indrømmet: "Pissehuen"-albummet er valgt lidt tilfældigt ud blandt de Rune T. Kidde samlinger der i øjeblikket kan købes i butikkerne. Eller rettere, det er valgt ud på baggrund af selve "Pissehue"-historien, der er blevet lidt af en klassisker, når den fotokopieres på danske kontorer og deles ud til julefrokoster. Man kunne naturligvis også have valgt andre højtelskede albums som fx "Den lilla møghætte og pulven" eller "Litterærlige klassikere". Men altså... uanset hvilket album man vælger, så er Rune T. Kidde en klassiker indenfor den danske tegneserie.

Marjane Satrapi: "Persepolis"

"Persepolis" er uden sammenligning den mest populære serie den nye bølge af franske tegneserier. Og de fleste tænker vel egentligt heller ikke på den som fransk. Det er en selvbiografisk serie der skildrer Marjane Satrapi's egen barndom i Iran, og senere - da hendes forældre sender hende ud i landet for at få hende i sikkerhed - hendes tid som teenager i Wien. "Persepolis" giver historisk baggrund for at forstå mange af de ting der foregår i mellemøst-regionen idag, men er samtidig en univserel skildring af at vokse op. Og dens referencer til 80er-ungdomskultur som Iron Maiden og Kim Wilde vil vækker genkendelse, og viser at ungdom nu engang er og bliver ungdom, om man så vokser op i Iran eller Danmark.

"Persepolis" er udgivet på dansk i to bind. Den er også lavet som tegnefilm, der blev Oscar-nomineret, og kan købes på DVD.

Gilbert Hernandez: "Palomar"

Gilbert Hernandez skabte i 1981 sammen med sin bror Jaime Hernandez tegneseriehæftet "Love & Rockets ", som kan siges at være stamfaderen til den moderne Amerikanske indie-tegneserie. I dette hæfte lod brødrene sig inspirere af alle de tegneserier de var vokset op med - alt fra romantiske pige-venlige serier som "The Archies" til 60ernes sex-, drugs- & rock n roll-inspirerede underground-serier - og de blandede det med inspiration fra med deres egne rødder i Latino-indvandrermiljøet og punk-miljøet i Los Angeles.

Jaime's serie "Locas", om latino punk-pigerne Maggie and Hopey, fik vi på dansk i en række albums i 80erne. Men det er nok Gilbert Hernandez' serie om livet den lille latinamerikanske by Palomar, der er den mest universelle serie, som kom ud af "Love and Rockets"- og det er også den som Carlsen Comics for nyligt har genoplivet på dansk, med et genoptryk af seriens begyndelse - i hardcover-albummet "Velkommen til Palomar". Og dette er en god lejlighed til at læse eller genlæse denne både sexede, romantiske og humoristiske tegneserie-klassiker, der blander bred tegneseriehumor med elementer fra soap-operas og inspiration fra latinamerikanske forfattere som Gabriel Garcia Marquez.

"Se, hvilke mennesker" af Henry Sørensen - om Gilbert Hernandez' "Palomar"

Sussi Bech: "Nofret"

Tove Jansson: "Mumitrolden"

Tove Jansson var allerede blevet internationalt berømt for sine illustrerede børnebøger om Mumitroldene, da en engelsk avis i 1952 spurgte hende, om hun havde lyst til at tegne og skrive en daglig avisstribe med figurerne. Det havde hun, og resultatet blev en tegneseriestribe der kom til at køre fra 1954-59. I Danmark blev serien bragt i Politiken fra 1955-62. Serien kan godt læses af børn, men er som helhed nok noget mere voksenrettet i sin satire end Janssons tidlige Mumi-bøger.

Internationalt havde serien været næsten glemt da det Canadiske forlag Drawn and Quarterly i 2006 begyndte at genudgive serien på engelsk i flotte hardcovers. Resultatet blev en stor succes, og har skabt fornyet interesse omkring Tove Jansson som tegneserieskaber. I Danmark er forlaget Carlsen begyndt at udgive serien i det samme udstyr som den engelsksprogede udgave - efter planen skal der komme fem bind ialt. Til det kan man kun sige: "Køb!"

Peter O'Donnell & Jim Holdaway: "Modesty Blaise"

Modesty Blaise er en af de få serier fra 60'erne - og såmænd også stadig - der har en handlekraftig og intelligent kvinde som hovedperson. Alene af den grund har den været banebrydende. Men det er Modesty Blaises makkerskab med vennen Willie Garvin samt et imponerende galleri af skurke, der gør serien til et så fascinerende bekendtskab. Og, ikke mindst, Jim Holdaways forbilledligt elegante tegnestil.

Han og manuskriptforfatteren Peter O'Donnell havde arbejdet sammen om den noget fjogede 'Romeo Brown', der mest gik ud på at vise kvinder i så lidt tøj som muligt. Men i 1963 så den tidligere forbryderdronning og nu private hemmelige agent Modesty Blaise så de britiske læsere i øjnene for første gang. Jim Holdaway kunne som få tegne, så teksten kunne holdes til relevant dialog og enkelte forklaringer. Hvor stor betydning det havde, kunne ses, da Jim Holdaway uventet døde i 1970, og tegneren Enric Badia Romero overtog serien. Herefter dalede kvaliteten, selv om serien beholdt en stor del af sin popularitet.

Serien er udgivet i 20 bind på dansk. De første 9 bind indeholder historier tegnet af Holdaway.

Art Spiegelman: "Maus"

Søren Vinterberg skriver om serien

Goscinny & Morris: "Lucky Luke"

Lucky Luke er vel ligesom Anders And, Tintin og Asterix en serie der nærmest ikke behøver nogen præsentation for danskere. Serien blev skabt af tegneren Morris i 1946, men dens bedste periode kom fra 1955 til 1977, da forfatteren Goscinny (også kendt for Asterix) blev koblet på serien. På dansk er det album nr. 1-34, 36, 38 og 41 der har Goscinny-manuskripter.

Oversigt over Lucky Luke-serien i ComicWiki.

Mezieres & Christin: "Linda & Valentin"

Science Fiction-serien "Linda og Valentin" er en af de helt store klassikere fra album-boomet i slutningen af 70erne og starten af 80erne. Seriens klassiske albums fra 1970erne kombinerer solide historier, der både kan læses af større børn og voksne, med samfundsrelevante temaer i bedste 70er stil.

Mezieres tegninger er et kapitel for sig, og hans science fiction-univers har haft stor indflydelse på senere europæiske science fiction- og fantasy-serier. Også indenfor filmverdenen har Mezieres indflydelse været stor. Der er fx bred enighed om at den oprindelige Star Wars trilogi låner ret meget fra "Linda og Valentin". Det kan man fx se eksempler på HER.

I løbet af 80erne udviklede Christin og Mezieres "Linda og Valentin" til en decideret voksen-tegneserie. Disse senere albums er dog generelt ikke blevet særligt godt modtaget - de fleste læsere foretrækker stadig den klassiske cyklus af albums fra 1970erne, der på dansk slutter med album nr. 8.

Læs om "Linda og Valentin" på comicWIKI

Winsor McCay: "Lille Nemo i drømmeland"

Winsor McCay's "Lille Nemo", der kørte i amerikanske aviser fra 1905-1914, er ikke verdens ældste tegneserie. Men det er nok den ældste tegneserie der grafisk stadig kan konkurrere med det allerbedste som mediet har at byde på idag. McCay er ganske enkelt een af de dygtigste tegnere, der nogensinde har arbejdet indenfor mediet. Og han havde mulighed for at arbejde i stort format på hele søndagssider i datidens kæmpe-aviser.

Der er lidt mere delte meninger om hvor underholdende og engagerende historierne om Lille Nemo's drømmeverden rent faktisk er, når man idag sætter sig ned og LÆSER serien. Selve historierne kan godt i længden nok godt kede den gennemsnitlige voksne læser lidt. Men hvis man koncentrerer sig om seriens banebrydende visuelle aspekter er den en kæmpe oplevelse.

Forlaget Bogfabrikken udsendte i starten af 90erne to bind på dansk med "Lille Nemo", der dækker perioden 1905-1908. Hvis man vil have hele serien, er man nødt til at købe den relativt billige komplette engelske udgave som kunstbogs-forlaget Taschen har udsendt.

Der har også været udgivet en engelsk gigantbog, hvor et udvalg af "Nemo"-sider blev trykt i den kæmpestørrelse, som aviser havde i starten af forrige århundrede. Den bog skulle efter sigende kunne tage vejret fra de fleste, og give en fornemmelse af HVOR overvældende serien har virket rent grafisk. Men denne bog er desværre hunde-dyr, så de fleste almindelige dødelige må indtil videre leve med den gamle danske udgave eller den prisbillige Taschen-udgave.

Søren Vinterberg skriver om serien.

Mike Mignola: "Hellboy"

I flere årtier har den amerikanske mainstream-tegneserie været domineret af de to store forlag DC Comics og Marvel Comics, der udsender store mængder samlebåndsproducerede superhelte-tegneserier af svingende kvalitet. Siden starten af 90erne er der der sket en opblødning i markedet, og der er kommet en række mellemstore forlag til, som udsender serier, der rent faktisk er blevet succeser blandt det ellers konservative superhelte-publikum.

Mike Mignola's "Hellboy", fra forlaget Dark Horse er en af de største 'alternative' superhelte-succeser. Den adskiller sig fra de fleste serier fra de to store forlag ved at tegneren og forfatteren Mike Mignola selv ejer rettighederne til serien og figurerne. Desuden udsendes den ikke som fast månedlig serie - den udsendes som en række kortere mini-serier der giver Mignola mere tid til at arbejde på historierne.

"Hellboy" startede i de første par historier som en ren hyldest til to af Mignola's store helte: 1) Den klassiske Marvel-tegner Jack Kirby (især kendt som skaber af "De Fantastiske Fire" sammen med Stan Lee), og 2) den lengendariske pulp horror-forfatter H.P. Lovecraft. Hellboy-figuren er vel nærmest en opdatering af Kirby's The Thing fra "De Fantastiske Fire", og han bruger i de første historier det meste af sin tid på at bekæmpe Lovecraft-agtige monstre. Senere har serien dog fået en indsprøjtning af andre inspirationskilder, og den indeholder idag figurer inspireret af en lang række mytologiske kilder. Dog har den stadig sine rødder i Mignola's grundlæggende glæde ved at tegne monstre.

Indtil videre har det danske forlag G Floy Studio udsendt 5 Hellboy-bøger på dansk. Filminstruktøren Guillermo Del Toro (kendt for "Pan's Labyrint" og - snart - "Hobbitten") har instrueret to Hellboy-film. Især den anden af disse blev godt modtaget af anmeldere og fans.

Hellboy artikler fra Tegneseriesiden.