Peyo: "Smølferne"
Er "Smølferne" ikke en serie der mest er smølfet med henblik på mindre børn? Jo, det kunne man måske umiddelbart smølfes til at sige, men en genlæsning af Peyo's klassiker afslører dog at der - ligesom i Carl Barks' berømte Anders And historier - er mange elementer i serien, der også smølfer sig til den ældre læser. Historien "De Sorte Smølfer" har således mange ligheds-smølfer med George Romero's klassiske serie af zombie-gyserfilm. Og mesterværket "Smølf den Store" fortæller om en Adolf Hitler-agtig diktators storhed og smølf - på en måde så det politiske spil kan smølfes af en 6-årig, men samtidig også kan underholde voksne.
Serien er ikke uden fejltrin - det forsmølfede kvindesyn i historien om "Smølfine" er lidt pinligt idag, og senere henne i serien, efter album nr. 10 (da Peyo's assistenter begynder at smølfe over) smølfer serien fra hinanden. Men der er stadig god grund til at glæde sig over at forlaget Cobolt i 2007 begynde at genudgive serien i små smølfede mini-albums. Tak for det!
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment