Alan Moore & Eddie Campbell: "From Hell"
Efter at have færdiggjort superhelte-mesterværket "Watchmen" forlod Alan Moore i en årrække de amerikanske mainstream-tegneserieforlag, og arbejdede på en række mere personlige projekter. Et af dem var den 600-siders 'Jack The Ripper'-tegneserie "From Hell", som blev illustreret af Englænderen Eddie Campbell.
"From Hell" bygger videre på den dystre Victorianske stemning som David Lynch ramte i sin film om "Elefantmanden" - og Campbell's sort/hvide tegninger, der ikke minder om ret meget andet indenfor tegneserieverdenen, er perfekte til at ramme netop denne stemning.
Bogen er et meget velresearchet nedslag i Londons betændte miljøer i 1880'erne. Moore's teori om hvem der begik Jack The Ripper-mordene skal man på trods af al researcheen nok tage med et gran salt eller to - Moore har en forkærlighed for kulørte okkulte sammensværgelsesteorier. Men det gør dog ikke så meget - miljøskildringen er udent vivl det vigtigste i historien, og her leverer Moore og Campbell virkelig varen.
"From Hell" kom i en flot dansk udgave i efteråret 2008. Den er også filmatiseret (med Johnny Depp i hovedrollen), men filmen er imidlertid MEGET forskellig fra tegneserien.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment