.jpg)

"Nattens Ridder" var ikke den første Batman-serie der præsenterede en dyster voksenrettet Batman - tegnere som Neal Adams og Marshall Rogers var allerede gået langt i den retning i slutningen af 70erne og starten af 80erne. Men "Nattens Ridder" var fortalt med et dynamisk ekspressionistisk billedsprog, der stod i markant kontrast til den tørre 'realistiske' stil, som man havde vænnet sig til blev brugt indenfor superhelte-serier. Og dens science fiction univers var med til at lægge den i forlængelse af klassiske dystopiske 80er film som "Blade Runner", samtidig med at dens fremtidsvision gav et bud på hvordan legenden om Batman engang ville komme til at slutte.
No comments:
Post a Comment